Borgmester satte cykelkampagne i gang på Campusskolen
I anledning af den landsdækkende cykelkampagne Alle Børn Cykler, besøgte borgmester Henrik Hvidesten mandag den 5. september Campusskolen, hvor startskuddet til årets cykelkampagnen lød.
I forbindelse med ABC-kampagnen havde Ringsted Kommune udskrevet en “skolekonkurrence” blandt alle kommunens elever om, hvilken elev der har længst til skole på cykel. Blandt alle kvalificerede kandidater var det Johanne fra Campusskolens 8E der havde længst skole-cykle-vej, og hun vandt derfor en frisk morgencykeltur med borgmesteren.
Mandag morgen klokken cyklede borgmesteren derfor sammen med Johanne fra hendes hjem i Kværkeby til Campusskolen, hvor de blev modtaget af Johannes klasse og lærere ved ankomsten til cykelparkeringen på skolen.
Efterfølgende besøgte Henrik Hvidesten 8E, hvor klassen kunne starte morgenen på hyggelig vis med snak om den gennemførte cykeltur.