Der er ingen tvivl om, at det er blevet lettere end nogensinde at få adgang til nyheder og underholdning. Med din smartphone i hånden og internetforbindelse kan du læse om alt mellem himmel og jord, uanset hvor du befinder dig. Nutidens nyhedsstrøm kan dog hurtigt komme til at virke uoverskuelig. Ikke nok med at der hele tiden er nye historier og ’breaking news’, så er der også et utal af nyhedsmedier at vælge imellem.

Tjeck Magazine er kort og godt et magasin af unge for unge. Pressefoto.

Nogle unge foretrækker at bruge traditionelle nyhedsmedier, mens andre foretrækker nyhedsmedier, hvor historierne er skrevet i øjenhøjde. Uanset hvad du er til, kan du med fordel lægge vejen forbi Tjeck Magazine. I dette blogindlæg for du svaret på, hvorfor du med god grund kan begynde at dykke ned Tjecks nyhedsunivers.

Hvad er Tjeck Magazine?
Tjeck Magazine er kort og godt et magasin af unge for unge. Hermed menes, at de fleste på redaktionen er jævnaldrende med målgruppen, som unge danskere i alderen 15 til 25 år. Hertil betragter Tjeck Magazine sig som ’Danmarks skarpeste ungdomsmedie’, fordi redaktionen vinkler alle nyheder på en måde, der appellerer klart og tydeligt til deres læsere.

Ungdomsmagasinet ligger online, og samtidigt har redaktionen ’fingeren på pulsen’. Tilsammen betyder det, at hjemmesiden løbende bliver opdateret med de nyeste historier indenfor forskellige områder, der er relevante for danske unge. Ydermere er interaktion et buzzword på redaktionen.

Det handler ikke kun om at formidle til dig som læser. Det handler i ligeså høj grad om – hvis ikke mere – at tale med dig. Det kommer blandt andet til udtryk gennem debatter læserne imellem og brevkasser. Tjeck Magazine skriver dog ikke kun nyheder. Ungdomsmagasinet fokuserer på at udveksle andre unges erfaringer og tips og give indblik i andre holdninger. Derfor er Tjeck Magazine et alsidigt medie, hvor du både kan hente nyheder og underholdning.

Hold dig opdateret om samfundet
Du har formentligt de bedste intentioner i forhold til at holde dig opdateret på, hvad der sker ude i samfundet. Både herhjemme og på et internationalt plan. Bliver det alligevel af og til for uoverskueligt at afsøge viden på din gængse nyhedsmedier, så kan du besøge Tjeck.dk.

Tjeck Magazine gjort det overskueligt for dig at få viden om samfundsemner såsom uddannelse, iværksætteri og erhvervslivet samt økonomi. På hjemmesiden kan du klikke dig ind på en række forskellige kategorier, hvor du kan bladre dig igennem artikler og interviews. Alt sammen skrevet i en tone, der gør emnerne lette at forstå.

Læs om kultur og sport
Foruden at få indblik i en række relevante samfundsemner, kan du også hente inspiration til din fritid. På hjemmesiden kan du læse anmeldelser af både film, bøger og serier. Hvis du efterhånden har besøgt de nærmeste caféer tilpas nok gange, kan du også læse guides til, hvilke spisesteder du kan aflægge et besøg.

Derudover giver redaktionen også sine bud på, hvilke koncerter, festivaller og andre kulturoplevelser, du ikke må gå glip af. Sportens verden er heller ikke overset hos Tjeck Magazine. Det gælder både i forhold til tendenser indenfor sport, og hvordan du selv kan få gode sportsoplevelser.