Kreative og aktive ringstedere har de seneste måneder arbejdet med at skabe en danseforestilling som en del af projektet Dans med din nabo, hvor danseinteresserede borgere har haft mulighed for at møde nye mennesker og skabe et fællesskab med dans i centrum.
Det er der kommet en spændende og anderledes forestilling ud af, som præsenteres for pressen i Haraldsted Forsamlingshus den 2. april.
Målet med Dans med din nabo har været at skabe møder og nye relationer mellem mennesker på tværs af generationer, kulturer, etnicitet, fysisk formåen og social status.
Der er også lavet en lille video om dansearbejdet, som kan ses her: https://vimeo.com/159715572