CrossEyes har nye stel på hylderne…
Akrylstel, som er det allernyeste på markedet. De er helt fantastisk lette og har et blankt udseende med skarpe kanter. Mange af dem changerer i farverne, så de er mørkest i toppen og lysest/transparente i bunden. De fås i mange forskellige størrelser, faconer og farver. De er med næsepuder, så de kan tilrettes langt de fleste kunder, og stængerne er af helt tyndt stål, der er fleksibelt. Dette er stellet til dem, der vil være med på den nyeste mode og ønsker en brille der kan ses og som er anderledes, men stadig i super letvægtskategorien.
Titaniumstel, som er det klassiske stel, der aldrig går af mode. Materialet er blevet brugt i årtier pga. sin lethed og allergivenlighed. Stellene er i klassiske farver som brun, sort og grå og findes i forskellige faconer, bl.a. også som nylonbriller, hvor der ikke er nogen kant i stellets bund. De nye stel er desuden uden skruer i stængerne, så disse skal aldrig strammes op. Alligevel har stængerne flexfunktion og kan vippes ud til siden, så brillen lettere holder sin facon, hvis den bliver udsat for lidt af hvert. Disse stel er til dem, der ønsker det klassiske og tidløse letvægtsdesign i farver, der ikke “larmer” for meget, samt til nikkelallergikere, der ønsker et metalstel.
Bambusstel, som er et markant steldesign med et “look” af træ. Briller af træ er meget oppe i tiden, men i modsætning til det massive træ, der slet ikke kan rettes og som vejer lidt mere, er bambusstellet et meget lettere stel, der kan opvarmes og rettes til. Dette skyldes, at stellets kerne er af plast/acetat, mens det ydre er beklædt med bambus. Stellene fås i bla. brun/træfarvet, sort og gråmeleret og i mange forskellige faconer. Dette er stellet til dem, der ønsker en markant brille, der skal ses, men som samtidig ikke vejer så meget som det massive træ.