Alle børn mellem 3-10 år får en kæmpe fest, når der er Ringsted Børnefestival lørdag d. 11. juni 2016 kl. 10.00 – 18.00. Hent programmet.

Det hele kommer til at foregå omkring Ringsted Sportcenter. Her vil der være mere end 40 aktiviteter, fede koncerter og masser af seje opvisninger du kan opleve på Ringsted Børnefestival.

Der er gratis adgang til Ringsted Børnefestival. Mange af aktiviteterne er helt gratis at prøve, mens andre koster 10 kr. eller 20 kr.

Ønsker du at opleve en af koncerterne i HalA eller Store Nørd i Anlægspavillonen, skal du købe billet via www.ringstedboernefestival.dk eller på Ringsted Bibliotek & Borgerservice.

Billetterne koster 20 kr. + gebyr.

Du kan købe mad- og drikkevarer i boderne.

Overskuddet fra Ringsted Børnefestival går til Ringsted UNICEF By indsamling, der skal sikre rent vand, gode toiletter og viden om hygiejne til skolebørn i Myanmar.

Læs mere på www.unicefby2016.dk