Modeforretningen DNY, som hidtil har haft hjemme i RingStedet, flytter nu til Jylland. Hvis planen holder stik, regner indehaver Yvonne Sørensen med at butikken lukker den 31. juli 2015. Det er Yvonne Sørensens personlige beslutning at flytte til Esbjerg, og hun tager derfor butikken og dens koncept med sig.
Butikken vil stadig have et bredt udvalg af tøj op til str. 56, så alle kan være med. Er man tilhænger af butikken, er det muligt at bestille varer hos den nye butik i Esbjerg. Det kan gøres over telefonen. Butikken bibeholder sit gamle tlf. nr. 57 64 31 31.
Netop nu er optakten til flytningen i gang, og det betyder selvfølgelig udsalg i lange baner. Du kan få helt op til 50-70 % procent – en god mulighed for at få udvidet sommergarderoben.
/Stine Amanda