Alle er velkomne, når der holdes eftermiddagsmøde i Sct. Bendts Sognegård torsdag den 24. marts kl. 14.00. Der venter os et par gode timer med kaffe og kage, fællessang og godt samvær.
Vi får besøg af Peter Borring Sørensen, som er sognepræst i Gyrstinge-Bringstrup-Sigersted Pastorat samt korshærspræst – og i det er i egenskab af sidstnævnte kald, at han sammen med Mikkel Bendzer fra Kirkens Korshær vil fortælle om næstekærlighed i praksis, aktiviteterne på Café Dagmar her i Ringsted samt præstens rolle i varmestuen. Måske Peter og Mikkel bliver suppleret af en af de lokale korshærspionerer.
Alle er meget velkomne torsdag den 24. marts.