Pressefoto

Den 24. oktober bydes der velkommen inden for i Ringsted Kongrescenter til en spektakulær omgang SuperBingo med Team Banko-Carl. Den festlige begivenhed rammes dog også af en vis grad vemod, da det samtidig bliver bankolegendens svanesang på bankoscenen.

Det er efterhånden blevet en traditionsrig og eftertragtet begivenhed når Ringsted Børnefestival og Super Brugsen Ringsted byder indenfor i Ringsted Kongrescenter til SuperBingo, hvor der spilles om over 600 gevinster, og hvor hele overskuddet går til Ringsted Børnefestival.

I spidsen står som altid bankolegenden over dem alle, Carl Christensen fra Vordingborg, eller som de fleste nok kender ham bedst: Banko-Carl.
Siden 1972 har han bragt bankoglæde ud til utallige danskere med sit omrejsende banko-show, der har indsamlet over 100 mio. kroner til de forskellige arrangørers velgørende og almennyttige formal.

Denne gang bliver dog desværre den sidste gang. I den imponerende alder af 85 år har Banko-Carl nemlig besluttet at lade sig pensionere fra bankotilværelsen.
Det må siges, at være ganske fortjent, hvorfor det sidste show selvfølgelig bliver større end nogensinde før, så han får sig en ordentlig afsked!

Praktiske informationer: Adgangsbillet: 95 kr. ekskl. gebyr.
Når du fremviser din billet i indgangen på dagen, ombyttes den til 6 spilleplader – som du kan spille/krydse på.
Der kan tilkøbes ekstra spilleplader på dagen.
Dørene åbner kl.13.30 i Ringsted Kongrescenter, og billetten skal være indløst inden kl. 14.30.
Børn under 3 år er tilladt på skødet.
Køb billetter på: www.ringstedkongrescenter.dk