Ældre Sagen Ringsted og folkedanserne byder velkommen til ny sæson Folkedans onsdag den 8. september 2021 kl. 15.10 – 17.10:
Vores instruktør vil guide os gennem et par hyggelige timer med masser af gode danse, ledsaget at dejlig musik, leveret af vores musikere. Hun er god til at banke rust af, hvis vi har glemt trinnene.
Basis er god dansk folkedans. Glæd jer.
Folkedans er sundt for hjernen og godt for helbredet, dejlig motion.
Du kan komme alene, eller med dansepartner – der er plads til alle.
Vi hygger os også med en lille kaffepause, hvor vi selv medbringer kaffe med tilbehør, husk også vand. Så der er mulighed for en hyggelig eftermiddag.
Vi ser frem til at møde dig i Multisalen i Ahornhallen, Ahorn Alle 48 4100 Ringsted – Bus 401 A kører til Campusskolen.