Elsker du den grønne natur, så bør du kende Allindelille Fredskov, som ligger midt på Sjælland lidt nordvest for Ringsted.
Det er en lille fin skov, der åbner sig for gæsten, som besøger Allindelille. Skoven kan med god ret kaldes for en sand naturperle. Du finder alt fra store bøge, bække, skovsøer og et utal af interessante blomstrende planter. Den mest sjældne er efter sigende orkideen flueblomst. Den fandt Dit Ringsteds fotograf ikke, men mange andre skønne motiver blev indfanget.
Se stemningsbillederne her. Og vil du vide mere om skoven, kan du læse mere på VisitRingsted.dk
Foto: ABW