Den 13. september afholdes Naturens Dag i Ringsted, og traditionen tro vil der være et omfattende program.

naturens dagDagens aktiviteter foregår i Vrangeskov, i Kværkeby fuglereservat samt på dæmningen og er arrangeret af en række lokale foreninger og Ringsted Kommune.

I år åbner borgmester Henrik Hvidesten dagen i Vrangeskov kl. 10.00 ved at indvie projektet ’Børn i bevægelse’, som skal få børn, unge, familier og ældre mere ud i Ringsteds flotte natur.

Resten af dagen vil det være muligt at møde forskellige lokale foreninger, der stiller op med et væld af spændende aktiviteter. Man kan blandt andet komme ud at sejle på Haraldsted sø, fange små dyr, klatre i træer, snitte blyanter og køre mountainbike. Kort sagt byder Naturens Dag på aktiviteter for alle aldre.
Program i Vrangskov

Det vil være muligt at prøve følgende aktiviteter i Vrangeskov, Haraldstedvej 130. Det hele foregår i tidsrummet 10.00-15.00 med mindre andet er anført.

  • Spejderne i Ringsted stiller op med geocaching, skovmedaljer, pandebrød og pølsesalg.
  • Med 4H kan du snitte en blyant, tegne med kul og male trædyr.
  • Roskilde Tekniske Skole viser hvordan man fælder træer med sav og økse
  • RIMO – Ringsted Motionsklub, sørger for, at du kan prøve mountainbike på begynder-, skovturs- og let øvede niveauer.
  • Med Ringsted Sportsfiskerforeningen kan du komme med ud i robåd og prøve at fange en fisk.
  • Ringsted Ro- og Kajakklub stiller op med kajak og robåd som kan prøves(minimums alder 10 år).
  • Café Ingeborg sælger suppe med brød til, drikkelse samt kaffe og kage.
  • Gå en tur på den nye Oplevelsessti, Ringsted Museum vil står klar ved Valsøgård og fortælle de spændende lokale historier.
  • Ringsted Kommunes sundhedsteam udlåner skridttællere og pulsure, ligesom de vil lave styrke- og konditionstræning på balancebanen. Der vil også være yoga i naturen kl. 11.00 og 12.30.
  • Man kan også prøve at klatre i træer, blive trukket rundt på en pony eller køre i hestevogn.
  • Kl. 13.00 vil den lokale Biolog Jon Feilberg stille op til en naturskattejagt.

larveØvrige aktiviteter
Kværkeby Fuglereservat inviterer børn og voksne til at komme til Bjergvej 77 fra kl. 10.00-13.00. Her vil der blive set på dyr, planter og udstoppede fugle, ligesom der vil blive fanget smådyr i søen.

På dæmningen, Ejstrupvej 167, inviterer RIKA (Ringsted Kajakklub) til en prøvetur i kajak fra kl. 13.00-16.00 Deltagere skal være fyldt ni 9 år og være i stand til at svømme 350 meter.

Praktiske informationer
Der er et begrænset antal p-pladser i Vrangeskov. Derfor opfordrer arrangørerne til at tage cykel, køre sammen med naboen eller tager den gratis bus fra Sporvejsmuseet. Bussen kører hver time fra Ringsted Station – første gang kl. 9.30 og derefter hver time indtil kl. 14.30. Skal man med bussen den modsatte vej – fra Vrangeskov til Ringsted Station – kører den kl. 10.00 og hver time indtil kl. 15.00. Af samme grund skal man parkere på Haraldstedvej, hvis man tager bilen til Vrangeskov, da adgangsvejen ned til Haraldsted 130, vil være spærret for biltrafik.

Se mere på www.naturensdag.dk