Ringsted torv vil den 10.-13. juni 2015 blive omdannet til et travlt, europæisk marked. På grund af efterspørgslen er markedet nu større end nogensinde før. Professionelle købmænd fra blandt andet Frankrig, Belgien, Italien, Spanien, Holland og Polen sælger produkter af høj kvalitet. Herunder græske oliven, franske oste og crepes, spansk paella, sicilianske kager, nougat og kiks, samt meget mere. Til den søde tand vil der også være friskbagte pandekager. Markedet er åbent kl. 10.00-19.00.
Ud over disse produkter, vil du have mulighed for at se på en bred vifte af håndværk, herunder tasker og tøj. I år er modetilbehør fra Paris, engelsk fudge og frisk, fransk boulangerie også en del af sortimentet. De fleste af de produkter, der sælges, er fra hver forhandlers region, hvor de er produceret ved brug af traditionelle metoder af små organisationer som familievirksomheder, gårde eller små fabrikker.
Kom og se på kvalitetsprodukter og få en snak med de erfarne købmænd. Det er også en god mulighed for at øve andre europæiske sprog som fransk, italiensk eller engelsk.
Alle købmænd vil bære deres traditionelle, gamle lokale kostumer og dekorere standen til at repræsentere den region i Europa som de kommer fra. Markedet vil give dig en ægte smag af kontinentet.
Vil du læse mere, kan du finde information på markedets hjemmeside og Facebookside.
Kom prøv en lang række europæiske specialiteter!
/Stine Amanda