Kom og syng med, når Ringsted Bibliotek inviterer til en stemningsfuld aften med fællessang torsdag den 24. april kl. 19.00-20.30 i Anlægspavillonen.
I anledning af 80-året for Danmarks befrielse synger vi denne aften sange under temaet “Frihed”. Aftenen byder på smukke sange og salmer fra Højskolesangbogen, der passer til temaet. Vi synger blandt andet “Du som har tændt millioner af stjerner”, “Livet er en morgengave” og “Verden er våd og lys”. Der vil også være mulighed for, at deltagerne kan ønske sange fra Højskolesangbogen undervejs.
Sangene ledes og akkompagneres af Lis Nielsen, der med sit klaverspil skaber en varm og indlevende ramme om aftenen. I pausen serverer biblioteket kaffe og småkager.
Billetter og praktisk info
Arrangementet foregår i Anlægspavillonen lige overfor biblioteket. Billetter koster 30 kr. og 20 kr. for medlemmer af bibliotekets gratis medlemsklub, KULT. Køb billet på ringstedbib.dk eller i betjent åbningstid på biblioteket.
