Hos Byens Specialiteter & Gaver kan man nu købe de skønneste Fair Trade aber. Kig forbi butikken i Tinggade og se de fine aber. Hvis du gør det onsdag, torsdag eller fredag kan du samtidig købe planter med 50% rabat.
Lidt om Fair Trade aberne
Aberne stammer fra Sri Lanka, hvor de laves af kvinder, der har fået børn og derfor ikke længere er udearbejdende. Det er normalt i Sri Lanka, at kvinderne stopper med at arbejde, når de får børn. Det betyder at familiens økonomi bliver stærkt udfordret og at kvinderne er 100% afhængige af deres mænds lønindtægt.
Fabrikken, der sælger aberne, har ansat en handicappet mand, der kører rundt til de hjemmegående kvinder med materialerne, så de kan arbejde hjemmefra. Fabrikken har også en voksen, handicappet og hjemmeboende datter på lønningslisten. Hun har pga. sit handicap ikke mulighed for at arbejde ude, men kan godt udføre lønnet arbejde i eget hjem. Kvinderne og deres familier stilles i en økonomisk væsentlig bedre situation, når de får en indtægt ved at lave Fair Trade aberne.