Ringsted Museum og Arkiv har en række faste familieaktiviteter hver dag. Se bare her…

DEN LILLE MØLLER
I Ringsted Vindmølle kan I se de store kværne, der med vindens hjælp maler korn til mel. Bagefter kan I gå over på museet og selv prøve kræfter med melfremstilling. På den gamle håndkværn skal der bruges kræfter for at male kornet til mel. Det er en god ide at hjælpes to og to. Melet skal igennem kværnen flere gange og til slut skal det sigtes. I må gerne tage jeres malede mel med hjem bagefter. Der kan også gruttes korn til mel på gruttesten, som man gjorde det i stenalderen. Kornet får I udleveret i Museumsbutikken.

Aktiviteten er især velegnet til børn fra 4 til 12 år.

MALK EN KO
Det er lige før man kan mærke varmen fra koen Karoline, nå hovedet hviler på det bløde koskind og der tages fat om yveret. Det kræver lidt øvelse, inden man helt mestre teknikken med at malke. Men vær tålmodighed og bare rolig – Karoline sparker ikke og vælter spanden.

Aktiviteten er især velegnet til børn fra 7 til 12 år.

HYGGEHJØRNET
Trænger I til ro og fordybelse? I hyggehjørnet finder I kurve, der har et væld af garn, papir, stof, fjer, glimmer, lim og en masse farver og sakse. I vælger helt selv, hvad I gerne vil skabe – kun fantasien sætter grænser. I kan også hygge med forskellige spil, som hele familien kan være med til, eller lege med legetøj fra gamle dage.

JAGTEN PÅ RINGSTEDS HISTORIE
Byvandring på egen hånd med quizspørgsmål til hele familien.

Har I lyst til at opleve på egen hånd, så er ”Jagten på Ringsteds historie” et godt bud. Byvandringen er velegnet til en gruppe på 2- 6 personer, der er nysgerrige på byens detaljer, skæve vinkler og historier om mennesker og huse i Ringsted. Følg kortet og læs de spændende historier, som er skrevet så alle kan forstå det. Ved hvert stop på turen er der et quizspørgsmål, som I kan løse sammen. Når hele turen er gået og alle quizspørgsmål er løst og kodeordet fundet, er der en præmie. Hent præmien på Ringsted Museum.

Jagten på Ringsteds historie-posen koster 95 kr. og indeholder et opgavehæfte med kort, clipboard, blyant og kompas. Det tager ca. en time at gå turen og I vælger helt selv, hvornår I har lyst til at tage af sted.

Du kan læse meget mere om museet på deres hjemmeside

Foto: Anne Beth Witte/Dit Ringsted