Ny kunst kan opleves på Hyldegården. Fernisering sker torsdag den 1. oktober 2015 kl. 13.30. Denne gang er det lokale Helle Hvidtfeldt, som udstiller sine billeder i Hyldegårdens Café i oktober, november og december.
Helle Hvidtfeldt bruger i sin fritid sin kreativitet, og udøver flere former for kunst. Hun varierer imellem mange teknikker, og hendes billeder fremstår derfor meget alsidige. Helle Hvidtfeldt går meget op i at være eksperimenterende med kunsten, og vil derfor ikke låse sig fast på en eller flere bestemte stilarter. Med sine billeder håber hun at fortælle en historie, rykke grænser og vække nysgerrighed.
Helle Hvidtfeldts billeder kan også opleves i Galleri Frem på Tinggade i Ringsted, hvor hun er fast udstiller.
/Stine Amanda