Oplev en skøn børneforestilling, hvor god musik, fællesdans og fortryllende historiefortælling forenes på bedste vis, når Anton og Rikke besøger biblioteket med deres børneshow.
Anton Falk og Rikke Ava Bech, der begge er erfarne musikpædagoger, har i løbet af de seneste syv år spredt glæde og latter med deres livlige børnekoncerter for familier i hele landet.
Lørdag den 13. april kommer de til Ringsted Bibliotek, hvor publikum kan se frem til et fantastisk børneshow. Anton og Rikke formår at skabe en levende atmosfære, hvor alle bliver en del af musikken og fortællingen.
Deres repertoire omfatter de klassiske børnesange fra Åh Abe pladerne og De Små Synger, der altid formår at vække genkendelse og sprede smil hos både store og små.
Med en blanding af charme og pædagogisk dygtighed formidler Anton og Rikke musikken på en måde, der gør at showet er velegnet for børn helt ned i vuggestuealderen. Den musikalske rejse, de tager publikum med på, er både sød og lærerig, så den er velegnet for alle børn i alderen 1-6 år.
Foruden de velkendte børnesange har de to musikere også selv skrevet et par sange, som de har med. De handler om naturen omkring os og vigtigheden af at værne om vores jord. Anton og Rikke har også forskellige rekvisitter med på scenen, så de kan visualisere sangene for børnene, der derved opnår en større forståelse for budskaberne.
Tag hele familien med og tilbring en festlig formiddag på biblioteket, hvor I både skal synge, danse og klappe, mens I lader jer underholde af det fineste børneshow.
Tilmelding og billetter
Biblioteket glæder sig til at holde en hyggelig fest med både store og små. Alle deltageende skal have en billet til koncerten. Billetter købes online på www.ringstedbib.dk og priserne er som følger:
Billetpris barn: 55 kr.
Billetpris voksen: 75 kr.
KULT-medlem: 55 kr.