JN & Andersson A/S
Valsømaglevej 7
4100 Ringsted
23 38 18 78
kontakt@jnoga.dk

Følg JN & Andersson på Facebook og Instagram

Salg og service af store maskiner
JN & Andersson A/S blev skabt i 2021, da Jacob Nielsen og Mads Andersson besluttede sig for at blive kompagnoner.
Deres fælles virksomhed har salg service og reparation af maskiner som sin mission. Og hvad er det så for nogle maskiner? Det er de ofte meget store maskiner, der er de primære hjælpemidler, når vi eksempelvis skal have bygget huse, dyrket jorden, fabriksfremstillet varer eller genanvendt råstoffer som metal og plastik.

Kort sagt maskiner til byggeri, landbrug, industri og genvinding.

Tandhjulet og gravemaskinen
Jacob Nielsen (tandhjulet i virksomhedens logo) er udlært opbygger hos HF Nielsen i Haslev og har været ansat hos JCB Nicolaisen & Larsen. I 2005 blev han selvstændig og startede JN Service med speciale i entreprenør- og landbrugsmaskiner.

Mads Andersson (gravemaskinen i logoet) er udlært hos JCB Nicolaisen & Larsen og har været ansat hos Kiesel Scandinavia som montør og sælger. Samtidig havde han sin egen virksomhed, og i 2017 gik han fuld tid som selvstændig, stadig med speciale i entreprenørbranchen, men også med fokus på genbrug af råstoffer i industrien.

Det er således to erfarne folk, der står i spidsen for det nye firma i Ringsted – Jacob som værkfører og Mads som projektleder.

Mangler du en maskine?
Jacob og Mads har den. Udover reparation og service af alskens maskiner, forhandler JN & Andersson A/S en lange række maskiner på hele Sjælland.

XCMG er verdens tredje største producent af maskiner til byggebranchen – de laver bl.a. gravemaskiner, kraner, gummigede, gradere, tromler, trucks og betonpumper.

GEHL læssemaskiner er bl.a. knækstyrede læssere fra egenvægt på 1500 kg til 5000 kg, og knækstyrede læssere med teleskop op til 8500 kg. GEHL leverer også skridstyrede læssere med hjul eller bælter.

JN & Andersson A/S forhandler også OSA DEMOLITION udstyr – hammere, grabbe, forknusere, jernsakse mm.
Endvidere importerer JN & Andersson A/S iDig maskinstyring, som er et unikt system med batteri og solceller i sensorer. Systemet kan nemt flyttes fra en maskine til en anden og har den nye smart grader-funktion, der gør det muligt at grade med en gravemaskine.

Servicerer alle mærker
JN & Anderssons diagnoseudstyr kan finde fejl på eksempelvis ADD-blue, partikelfiltre og kode injektorer.

De kan fejlsøge, reparere, trykprøve og påfylde kølemiddel på Aircondition anlæg.

De har et stort lager af hydraulikslanger, fittings, lynkoblinger, ventiler og pumper, og deres servicevogne er udstyret med slangepresse, så de nemt kan få dig kørende igen eller montere nyt udstyr.

De kan også slette fejlkoder, kalibrere gaspedaler og variabel turbo, teste brændstofsystemer og efterbehandlingssystemer og meget mere.

Kontakt JN & Andersson A/S hvis du har en maskine med problemer eller har brug for en hel ny.

sølvpartner