Køge, Roskilde og flere andre byer tæt på København har i et årti oplevet en høj stigning i antal nye tilflyttere fra netop hovedstaden. Siden 2016 er Ringsted også kommet i søgelyset blandt familier, der ønsker at købe hus med flere kvadratmeter, til en pris der er til at betale. Boligadvokater på Sjælland har dermed fået travlt med at rådgive og hjælpe nye huskøbere.

Pressefoto

2015 var et vendepunkt
Siden 2013 er priserne steget i Ringsted, skønt der var et negativt udsving i 2015, hvor de gennemsnitlige huspriser i 4. kvartal i 2015 lå på et lavere niveau end de forrige kvartaler. Men siden 1. kvartal i 2016 er priserne kun gået en vej – opad.

Priserne stiger over hele landet, men især Hovedstaden og omegnskommunerne har oplevet en enorm stigning i længere tid. Gennemsnitsprisen pr. kvadratmeter for Ringsted, lå i starten af 2016 på ca. 11.000 kr., men over et par år, er denne pris steget til over 13.000 kr. i 4. kvartal 2018.

Ringsted er stadig tæt på storbyen
Med den nye Ringstedbane og kombineret med et veludbygget offentligt trafiknetværk, tager det ikke lang tid at komme til både Roskilde, Taastrup, Køge og andre byer i og omkring København. Afstanden, kan man derfor argumentere for, gør ikke det store udslag, når skødet skal underskrives og overdrages.

I første omgang ser det dog ud til, at DSB kun vil køre med et tog på den nye strækning, før der bliver indsat flere tog. Meningen er, at DSB først vil se stabilitet, og robustheden af den nye bane skal være i orden, før der køres med flere vognsæt.

Skat og udgifter lidt højere
Søger man mod Ringsted, kan man dog som tidligere borger i Hovedstadsområdet blive overrasket over, at kommuneskat og udgifter til institutionspladser kan være højere i Ringsted. Det er en familie, der flyttede fra København til netop Ringsted, blevet klar over. Således er kommuneskatten i Ringsted 26,7 procent, mens man i København blot skal betale 23,8 procent. Det samme gælder for Ringsteds nabokommuner Sorø og Faxe, som også har kommuneskat på over 26 procent. Ringsted ligger dermed blandt de kommuner på Sjælland og øerne, hvor man betaler den højeste kommuneskat.

Planen er, ifølge flere politikere, at få styr på udligningsaftalen, der skal sende penge fra de rigeste og mest ressourcestærke kommuner, til de mindre stærke kommuner.

Valget mellem et godt, etableret hus eller nybyggeri
Især i Hovedstadsområdet er tendensen, at nye boligkøbere går efter ældre huse, som er til at betale, for siden at rive huset ned og etablere et nyt og moderne typehus. Er man ikke til denne plan, men går efter et etableret hus i god stand, men samtidig til en pris, der er til at betale, søger man lidt længere ud af storbyerne.

Der gælder dog stadig en række regler ved køb af bolig, uanset om man vil rive det ned eller beholde det gamle, og der skal indhentes tilstandsrapport og tinglysningen skal være i orden. Det kan derfor godt betale sig at investere i køberrådgivning i forbindelse med en bolighandel.