Den 29. april inviteres du til en forårsdag, hvor  Ringsted genåbner i coronasikre rammer:

Ringsted Outlet
26.-28 april kl. 10.00-19.00 og 29. april kl. 10.00-21.00

Sæt kulør på dit forår og din garderobe til Wild Days i Ringsted Outlet fra mandag d. 26. april til og med torsdag d. 29. april. Outletbyen har åbent alle dage fra kl. 10-19* og ekstra længe åbent torsdag d. 29. april fra kl. 10-21.

Vi garanterer masser af frisk luft og gode tilbud i butikkerne, og glæder os over, at vi igen kan invitere til en 4-dage lang kampagne, hvor der er god tid til at shoppe og derfor god mulighed for at passe på hinanden. Vi glæder os til at se dig!

*St. Bededag: LUKKET

Ringsted City
29. april kl. 10.00-19.00

Ringsted Midtby fejrer foråret og genåbningen med aftenåbent og gode tilbud den 29. april 2021, hvor butikkerne holder åbent til kl. 19.00.
Vi vil gerne takke for opbakningen både før og efter 2. nedlukning, og håber at I vil benytte butikkerne på en forårstur i hyggelige Ringsted Midtby. Alle butikker overholder naturligvis alle corona-retningslinjer,

Sammenstød

Ny kunstnerisk satsning i det offentlige rum

Ringsted danner fra marts til november 2021 rammen om et nyt kunstnerisk tiltag i form af udstillingsprogrammet SAMMENSTØD, når Ringsted Galleriet skyder forårssæsonen i gang ved at lade kunsten træde ud af galleriets vante rammer og ind i byrummet.

SAMMENSTØD 2 er en slags ’superspreder begivenhed’, hvor de fem billedkunstnere tilsammen har spredt værker ud på cirka 30 lokationer rundt i Ringsted. Kunsten kan bl.a. opleves på hovedgaden Nørregade 39 i den gamle møbelbutik Casanova, ved testcentret SOS i Ringsted Kongrescenter, i parkidyl i Klosterlunden, på en afsides byggetomt, og ja, cirka 25 andre steder.

Riddlehunt

Tag på byvandring

RiddleHunt er en oplevelse for hele familien, der er ulig noget andet, man har set før. På en 3 km lang tur rundt til Ringsteds gamle seværdigheder, kombineres historiefortælling og skattejagt på en ny og spændende måde, der inkluderer hele familien.

Køb billetter via: www.escaperoom-riddlehouse.dk/riddlehunt/

Ringstedet
29. april kl. 10.00-21.00

I Ringstedet er det svært at sige forår uden at sige ny start, ny sæson, nye farver med nærmest alt du holder af. Sjældent har foråret været så kærkomment, som det er i år. Vi byder varmt velkommen til Forårsdag 29. april, hvor vi holder åbent helt til kl. 21.00.

I Ringstedets butikker finder du masser af gode forårsfund og hylderne bugner af fine forårsvarer. Læg vejen forbi til alt det, du ikke får andre steder.

Der er fastsat et max antal på, hvor mange kunder der må være i de individuelle butikker. Dette er tydeligt skiltet. Hvis butikkens max er nået, kan du blive bedt om at vente udenfor. Vi håber, at du i disse tilfælde vil hjælpe os med at opretholde en god afstand – også imens du venter.

Foto: ABW