Ringsted Kommune skal i gang med at planlægge ændringer for de lokale buslinjer gældende fra medio 2020. Derfor ønsker de at høre, hvilke ønsker borgere og erhvervlivet i Ringsted har.
Kommunen skal sende en Trafikbestilling til Movia i oktober 2019 og selve køreplanskiftet vil finde sted medio 2020.
Så har du forslag til forbedring af buslinjernes betjening, så vil Ringsted Kommune opfordre dig til at skrive til dem.
Når du skriver til dem, så vil de meget gerne have svar på disse spørgsmål:
– Hvilken buslinje drejer det sig om?
– Hvilken strækning drejer det sig om? (start- og slutpunkt)
– Hvad er dit forslag?
– Hvad er argumentet for forslaget?
– Hvordan kan vi kontakte dig, hvis vi gerne vil i dialog med dig om forslaget?
Forslagene skal sendes til vejogejendom@ringsted.dk ved at skrive ‘Trafikbestilling 2020’ i emnefeltet.
Fristen er søndag den 30. september 2018.