På den guidede tur i Sct. Bendts Kirke, Valdemarernes kongegravkirke, vækker Ringsted Museum og Arkiv kirkens historie til live med fortællinger om det ældste Ringsted og møntprægning på byens kongsgård i vikingetiden.
Vi hører om Valdemar den Store og hans kloster- og kirkebyggeri, om kirkens helgen Knud Lavard, dronning Dagmar og de øvrige kongegrave.
Til sidst skal vi besøge kirkens museum, hvor der er mulighed for at se fund fra kongegravene, bl.a. Dronning Berengarias sorte fletning.
Turen i kirken er den 6. november kl. 17-18.30. Mødested: Sct. Bendts kirkes P-plads, Sct. Bendtsgade 9, Ringsted.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.