Danmarks Internationale Gadeteaterfestival gæster Ringsted lørdag 15. august 2015 med fem forskellige forestillinger. Alle forestillingerne er gratis. Det er både for børn og voksne.
Torvet kl. 11.00 – 11.40
THE STREET IS OURS – Always Drinking Marching Band (Spanien)
Always Drinking Marching Band er en gruppe bestående af musikere, skuespillere, teknikere, dansere, værtshuspoeter og mange andre. De har optrådt i gaderne siden 1997, både i Spanien og resten af Europa, men også i Asien, Afrika og Amerika.
Deres navn henviser til Middelhavets livsstil, som omfatter socialt samvær med venner på gader og pladser, at drikke øl og spise tapas – og således “Always drinking…”
Med showet The Street is Ours, blev gruppen professionel og snart en velkendt reference blandt verdens gadeorkestre. Mange priser er blevet givet til dette show, som efterhånden har rejst rundt omkring i verden med mere end 250 forestillinger.
Torvet kl. 11.45 – 12.15
HOOPELAÍ – Andréanne Thiboutot (Canada)
Når Andréanne med sin krop vrikker adskillige hulahopringe rundt og rundt i én svimlende bevægelse, suges du ind i et univers fyldt med artistiske numre af en imponerende og rørende enkelhed.
En skarp – og humoristisk – kontrast mellem business-kvindens stive krop og cirkusartistens fleksibilitet mødes i den romantisk-utopiske hulahopist, Andréanne Thiboutot. Med sine allestedsnærværende hulahopringe og sit fremragende kommunikationstalent skaber hun med tilskuernes hjælp et superunderholdende og succesfuldt show.
Hoopelaï, en romantisk komedie, der varmer publikums hjerter.
Torvet kl. 12.30 – 13.10
VIENNESE BLOOD – Irrwisch (Østrig)
Stylteteater udført med kærlighed og anarkisme. Viennese Blood er et mesterligt indslag og højdepunkt ved gadefester og storbybegivenheder såvel som ved teater- og komediefestivaler i Europa og andre steder.
Overalt, hvor de særprægede skikkelser i frakkeskøder og på stylter indfinder sig, gribes folk af begejstring. De taler ikke, men kommunikerer en hel del. For dem er alting nyt og enhver reaktion forbløffende. De er kunstnere på stylter og poeter i deres hjerter – og de viger ikke tilbage for nogen eller noget. De kravler ind i folks lejligheder gennem vinduerne på første sal, bytter en cykel for et møbel, og kaprer busser og sporvogne. Men de giver det hele tilbage igen – som regel til nogle andre, bare for morskabs skyld. Og omdrejningspunktet midt i den tilstand af venligt kaos, som de skaber, er lige akkurat morskab og intet andet.
Postgården kl. 13.30 – 14.30
BIRDER – Rooftoptiger (Belgien)
Birder er en interaktiv, musikalsk skuespil og en tragikomedie som foregår i en teatermaskine. Forestillingens omdrejningspunkt er en installation, som til slut spiller fremtidens musik. Tretten mekaniske fuglearter danner grundlag for de potentielle fremtidsscenarier, og fuglene er designet som prototyper for fremtidige arter.
Installationen er et mekanisk træ, som dels er lavet af pilekviste, dels af stål. Alt indsamles og genbruges i løbet af skabelsesprocessen. Grundrammen i installationen er konstrueret på en måde, så mekanismen er synlig, og dette er en del af den æstetiske fornøjelse.
I løbet af den time, som forestillingen varer, giver to biologer / professorer en introduktion til, hvordan man indsamler fugle, og publikum bliver en del af diskussionen.
Otte mennesker fra publikum skal dernæst repræsentere en idé, som er forbundet til én type fugl. De bliver kort instrueret i at betjene maskinen; de tager plads i og omkring træet, og sammen bliver de en del af denne mekaniske komposition. De skal nu betjene maskinen under vejledning af dirigenten, som kommunikerer ved hjælp af flag og morsekode, og sammen spiller de på dette mærkelige instrument, mens det resterende publikum lytter i forundring.
Ringsted Outlet kl. 14.30 – 15.00
HOOPELAÍ – Andréanne Thiboutot (Canada)
Når Andréanne med sin krop vrikker adskillige hulahopringe rundt og rundt i én svimlende bevægelse, suges du ind i et univers fyldt med artistiske numre af en imponerende og rørende enkelhed.
En skarp – og humoristisk – kontrast mellem business-kvindens stive krop og cirkusartistens fleksibilitet mødes i den romantisk-utopiske hulahopist, Andréanne Thiboutot. Med sine allestedsnærværende hulahopringe og sit fremragende kommunikationstalent skaber hun med tilskuernes hjælp et superunderholdende og succesfuldt show.
Hoopelaï, en romantisk komedie, der varmer publikums hjerter.
Ringsted Outlet kl. 15.15 – 16.15
MUD JUMPING – Irrwisch (Østrig)
De er vagabonder, bumser. De er altid på farten og hører ingen vegne hjemme – og sådan ser de også ud. De lever af at vise, hvad de kan – og de kan en hel masse. De sjipper, de fortæller historier, de er akrobater, trommeslagere, sangere… men det er nu slet ikke hovedsagen. Det handler mere om, hvad der sker imellem – imellem alle tricksene, mellem vagabonderne indbyrdes, mellem Irrwisch og publikum, mellem linjerne. For det vigtigste er ikke, hvad man gør, men måden, man gør det på.
“Spændingselementet i en saltomortale ligger kun delvis i selve saltomortalen, resten drejer sig om hvordan man kommer derhen – og væk igen” (Schtan Mowetz). Og således forvandles akrobatik til poesi – en bevægende historie om livet på gaderne og andre steder.
Irrwisch kombinerer teater og fysisk performance med en skæv sans for humor – og leverer i forbifarten en morsom og intelligent forestilling.
Læs mere på www.gadeteaterfestival.dk.