Folketinget har besluttet, at alle nye danske statsborgere skal deltage i en grundlovsceremoni, der officielt markerer, at de er blevet danske statsborgere.
Ringsted Kommune afholder den næste grundlovsceremoni den 23. juni 2023 kl 15.00 i Byrådssalen på Ringsted Rådhus.
Ved grundlovsceremonien ønsker Borgmester Henrik Hvidesten de nye danske statsborgere tillykke med statsborgerskabet, og de nye statsborgere giver håndtryk til borgmesteren og underskriver erklæring på, at de vil overholde grundloven. Derefter er kommunen vært ved et lille traktement. Denne gang er 6 nye statsborgere tilmeldt ceremonien.