Håndarbejde er in… ! faktisk så meget, at det måske er en god idé, at give et kreative kursus i julegave.
Det er rigtigt populært, at lave håndarbejde af alle arter, og det mærker Håndarbejdsskolen i Ringsted også, den kreative aftenskole, har derfor fået en del nye kurser på programmet til den kommende sæson. Der er lidt for alle kreative sjæle, om man er nybegynder eller erfaren spiller ingen rolle, alle er velkomne.
For at komme alle til gode har Håndarbejdsskolen derfor sørget for, at der er sy kurser tilgængelige for de fleste i den travle hverdag.
Håndarbejdsskolen har nemlig stablet helt nye syhold på benene, bl.a. onsdag aften fra den 18. januar i alt 8 gange. Der er også mulighed for at sy hygge med andre lørdage formiddage fra den 11. februar, i alt 4 gange, køre dette hold.
Der er også rigtig mange der ønsker sig en Overlocker i julegave, og det er jo vigtigt at lære, at bruge den optimalt fra starten, der er derfor mulighed for et spændende grund og inspirationskursus i overlokkerens kunnen, dette kursus afholdes lørdag den 21. januar.
Et andet spændende tiltag er tilskærekursus, hvor man kan lave sit eget grundmønster, her skal man bemærke, at der maks kan være 6 deltagere, da det er et lidt mere krævende kursus.
Strikkemaskinen er også populær, så også dette er der mulighed for, at få kursus i på Håndarbejdsskolen.
Som noget nyt har Håndarbejdsskolen indgået et samarbejde med Kirkens Korshær, kurserne er understøttet af Ringsted Soroptimistklub, Kirkens Korshær og Ringsted Bæredygtighedsråd.
Kurserne afholdes i Kirkens Korshærs lokaler – foreløbig, 4 mandage i Januar fra kl. 13.00 – 15.30.
Alt dette kan man læse meget mere om på Håndarbejdsskolens hjemmeside, hvor der også er mange flere spændende kurser www.haandarbejdsskolen.dk eller kontakt skoleleder Lene Nielsen på tlf. 41 49 12 50.
Glædelig jul ønskes af Håndarbejdsskolen – den kreative aftenskole
/Pressemeddelelse Håndarbejdsskolen