Hair by MBS har siden 2013 været mobilfrisør i Ringsted og omegn. Nu udvides konceptet med en salon i Ringsted midtby. Salonen skal ligge på Sct. Hansgade 22 og åbner i august 2015. Der afholdes åbningsreception den 15. august.

Salonen er for de kunder, som ønsker en salonoplevelse fyldt med velvære. Behandlingen vil inkludere hårvask med hovedbundsmassage, friskbrygget kaffe eller en smagfuld smoothie. Fokus vil være på den enkelte kundes ønsker. I salonen vil man også kunne købe sulfat- og parabenefrie produkter fra Palett & Maria Nila, heribandt shampoo, balsam, voks og andre stylingprodukter.

Marlene Bundgaard Sørensen, indehaver af Hair by MBS, vil stadig køre rundt som mobilfrisør. Det gør hun de dage salonen holder lukket.

Salonens åbningstider bliver således:
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 09.30 – 17.00
Torsdag: 10.00 – 18.00
Fredag: 09.30 – 17.00
Hver anden lørdag: 09.00 – 14.00

/Stine Amanda