Den populære musikquiz ”Tip et Hit” turnerer i øjeblikket landet rundt og spreder stemning med hits fra flere årtier. Karin og Klaus Strand-Holm fra bandet Klaus & Servants fik et veloplagt publikum til at synge og gætte med, da showet kom forbi Knud Lavard Centret.

2016-10-05-det-hittede-i-ringsted-tip-et-hit-med-klaus-og-karin
Der blev både grinet klappet og sunget med. Og snakken gik lystigt på tværs af bordene i Knud Lavard Centrets hyggelige sal, da Klaus Strand-Holm, kendt fra pop- og rockgruppen Klaus & Servants, sammen med sin hustru Karin gennemførte et musikalsk quiz-show med underholdning og melodier fra flere årtier.

Knud Lavard Centret er Ringsteds nyeste plejecenter, der ligger lige op til Ringsted bys centrum på den gamle kasernegrund. Centret består af plejeboliger, demensafdeling og en afdeling med akut- og midlertidige pladser. Desuden er der 40 centernære ældreboliger. Café Ingeborg og sundhed-og træningsafdelingen har også til huse her.

Centret havde indbudt det populære entertainerpar, Klaus og Karin Strand-Holm til at gennemføre deres populære musikquiz Tip et Hit, der med hits fra flere årtier har taget Danmark med storm gennem de seneste to år.

Deltagerne fik testet både stemmebånd og hukommelse, da Klaus Strand-Holm, der til daglig er kendt som frontfigur i bandet Klaus & Servants, spillede og sang sig gennem en stribe hits. I forbindelse med de melodiske indslag udfordrede Karin Strand-Holm publikum med en række sjove spørgsmål, der fik hukommelsen på arbejde i et par timers festlig underholdning.

Og det lader til, at det populære entertainer-par ramte plet med deres udvalgte sange, der også inkluderede Klaus & Servants egne hits som ”Herstedvester” og ”Den bedste pige”. Så meget ”plet” at der skulle 2 ekstranumre til, før mikrofonerne kunne slukkes.

karin-og-klaus-strand-holm-tip-et-hitMen for de, der endnu ikke har oplevet musikquizzen er der mulighed for at se Klaus og Karin Strand-Holm på TV. Musikquizzen kører nemlig her i oktober over skærmen, hvor DK4 sender programmet ”Syng med og Tip Et Hit”. Første udsendelse blev sendt lørdag den 8. oktober og anden udsendelse sendes lørdag den 15. oktober kl. 20.30. Klaus bliver her ledsaget af sine Servants og med sig på scenen har de Gry Johansen, Dario Campeotto og mange andre populære kunstnere, der synger sange, som publikum hjemme i stuerne så kan gætte med på.