Det begynder så småt at blive koldere udenfor. Derfor er det ved at være på tide, at sommertøjet bliver udskiftet med varmere tøj og vinterovertøj. I denne artikel gennemgår vi de de forskellige typer af tøjlag, som typisk gør sig gældende, når piger og drenge skal være udenfor.

Det inderste lag tøj
Den funktion som det inderste lag tøj har, er at lede fugt og sved væk fra kroppen. Hvis ens dreng eller pige får det for varmt, er det vigtigt at overskydende varme og eventuel sved ledes væk, så huden ikke bliver fugtig og klam.

Alt efter hvor gamle børnene er, kan alt fra bodyer, skiundertøj, tynde leggings og langærmede t-shirts bruges her.

Det midterste lag
Når først det inderste lag tøj er på plads, skal der nu styr på det midterste lag tøj, hvis funktion er isolerende. Det midterste lag tøjs formål er, at barnet kan holde den rigtige kropstemperatur.

Med det midterste lag tøj, må der gerne være plads nok mellem lagene til at luften kan cirkulere – og eventuel damp kan bevæge sig væk.

Værd at huske med det midterste lag tøj
● Mellemlaget fungerer kun som et mellemlag, og ikke det yderste lag tøj
● Hensigten er ikke, at tøjet skal sidde meget tæt

Tøj – Det yderste lag
Det yderste lag fungere som beskyttelse mod vejret. Det skal dermed beskytte barnet mod vinden og holde det tørt. Det yderste lag skal altså være enten vandtæt eller vandafvisende (det afhænger af hvor meget det regner og sner).
Foruden dets vandafvisende evne, skal det også være åndbart, så eventuel fugt kan blive ledt væk fra barnets krop.

Hensigten med det yderste lag
● Være vindtæt
● Være vandtæt
● Have en høj åndbarhed
● Være slidstærkt

Hvis ellers vejrguderne tillader sne eller slud i år, er overtøj som flyverdragter, skibukser og vinterjakker ideelle yderlag. Dertil skal man naturligvis huske handsker, nogle gode støvler og naturligvis også en form for god hovedbeklædning.

Hvis ellers vejrguderne tillader sne eller slud i år, er overtøj som flyverdragter, skibukser og vinterjakker ideelle yderlag. Foto: Color Kids