Den traditionelle journalistik er under pres. Flere og flere vender aviser, tv og radio ryggen og søger i stedet nyheder og analyser via sociale medier, podcasts og uafhængige formidlere. Ifølge Reuters Institutes seneste rapport er faldet i trafik fra sociale medier til traditionelle nyhedssider markant – antallet af klik fra Facebook er reduceret med 67 pct.
Dette skifte har afgørende betydning for, hvor opinionsdannelsen finder sted. Hvor det tidligere var redaktører og journalister, der satte dagsordenen, er det nu i stigende grad influencers, podcastværter og uafhængige journalister, der præger den offentlige samtale.
PR-bureauet Added Value Communications i Ringsted har på baggrund af rapporten ”Journalism and Technology Trends and Predications 2025” kortlagt tre tendenser i det nye medielandskab:
1. Mindre afhængighed af sociale medier
Rapporten understreger, at medier, der tidligere har fået en stor del af deres trafik via sociale platforme, ser nu faldende engagement. Det tvinger redaktioner til at genoverveje deres distributionsstrategi og satse mere på direkte relationer til deres læsere, fx gennem nyhedsbreve og egne platforme.
2. Øget vægt på personlig afsender
Brugerne orienterer sig i stigende grad mod enkeltpersoner frem for institutioner. En kendt journalist med en stærk profil eller en podcastvært med troværdighed kan i dag have lige så stor – eller større – gennemslagskraft som en etableret medievirksomhed.
3. Kampen om troværdigheden
Når nyheder i højere grad distribueres via enkeltpersoner, opstår nye udfordringer omkring kildekritik, redaktionel uafhængighed og misinformation. Medier, virksomheder og organisationer må forholde sig til, hvordan de navigerer i et medielandskab, hvor autoritet ikke længere følger mediet, men afsenderen.
PR-pakke – gør din virksomhed synlig
