I Ringsted er vi midt i mulighederne, og deltager derfor også i den internationale kampagne Global Entrepreneurship weeki uge 47 2015. I denne uge sættes fokus på innovation og udvikling af virksomheder. Under hele ugen kan selvstændige suge viden og inspiration fra kompetente erhvervsfolk her i byen. Mange eksperter byder ind med workshops, events og arrangementer. Her kan du blandt andet få styr på din præsentations teknik eller på genopfriskning økonomistyringen.
Programmet for ugen ser således ud:
Den 16. november kl. 09.00-13.00 er der foredrag om personlig gennemslagskraft ved Tony Nielsen, der er selvstændig og tidligere Internation Marketing Director. Dette foredrag vil give dig indsigt i, hvordan du opbygger din præsentation, tackler nervøsitet og formidler dine indlæg, så tilhørerne synes at det er interessant og dit budskab går klart igennem.
Tilmeld dig arrangementet her.
Den 18. november kl. 09-00-11.30 er der minikursus i økonomi ved økonom Lise Hansen. Som iværksætter kan man nemlig godt være usikker på, hvordan man skal håndtere cvr., beregning af priser mv., indtægter, udgifter, momsen, fakturering, bogføring og måske banken? Så er dette minikursus måske lige det du mangler.
Tilmeld dig arrangementet her.
Den 18. november kl. 16.30-18.30 er der Business Café, hvor du kan lære at skaffe kapital til din virksomhed, og høre om innobooster. Der fortælles om de nye muligheder for finansiering af lovende udviklingsidéer i såvel etablerede som nystartede virksomheder. Herefter lokale rådgivere sig til rådighed for sparring.
Tilmeld dig arrangementet her.
Den 19. november kl. 09.00-11.00 er der workshop om markedsføring via pressen ved Christian Pedersen. Her fortælles om, hvordan du som iværksætter får dine budskaber ud i medierne. Mange iværksættere kan med fordel bruge omtale i medierne til profilering. Dette er en effektiv måde at synliggøre sin virksomhed på for eventuelle nye kunder. Workshoppen vil både indeholde oplæg og øvelser.
Tilmeld dig her.
Den 20. november kl. 09.00-13.30 er der workshop om praktisk brug af aftale – og køberet ved advokat Morten Groot. Han vil gennem de jurdiske problemstillinger man støder på som selvstændig.
Alle arrangementerne er gratis og finder sted på Den Kreative Matrikel.
/Stine Amanda