Fredag den 8. august kl. 9.30 – 18.00 og lørdag den 9. august kl. 9.00 – 15.00 er Hubertushuset vært for Mini Country Fair 2014.

128 sælgere, professionelle erhvervsdrivende og andet godtfolk står klar til at give dig en rigtig god oplevelse.

Arrangementet, som afholdes for 16. gang, er blevet et stort tilløbsstykke, hvor jagt- og fritidsfolk fra nær og fjern, mødes for at hygge og gøre en god handel hos de mange udstillere på plænen såvel som i butikken.

Du kan møde Sauer agenten, som flyver ind fra Tyskland – du kan afprøve Sauer 101 og Sauer 202 med og uden lyddæmper i den underjordiske skydekælder.

Mød også Browning v/HG Agencies, som har taget et bredt udvalg med af Browning haglvåben samt Aimpoint og Leupold optik.

Firmaet Normark fremviser et stort udvalg i Beretta og Merkel.

En håndfuld rejsebureauer med fokus på jagt i udlandet : Aurora Jagrejser, Matswani Safaris, Buhls Jagtrejser og Marula Wildlife.

Nordisk Safariklub måler trofæer op begge dage – tilmelding nødvendigt på 57 61 13 60.

Hanghøi knive viser et fint udvalg af hjemmelavede knive.

Aut. Zoologisk Konservator Annette Syberg Henriksen udstiller og udfører konservator-arbejde på stedet.

Ringsted og Omegns Jagtforening har støttet arrangementet i 16 år. Ikke alene finder du nogle raske gutter på udskænkningsstedet, men også blandt de 9 hornblæsere der vil spille for dig i de to dage.

Og mange, mange flere.

 

hubertushuset