julehjaelp-2016Den Kreative Matrikel dannede rammen om Julehjælp 2016 arrangementet.

Den 1. december, var Den Kreative Matrikel vært for Ringsteds erhvervspanel til Julehjælp 2016, som for 9. gang blev afviklet i samarbejde med Dansk Folkehjælp og Ekstrabladet.

Paneldeltagerne havde én time til at kontakte virksomheder i deres netværk og bede om donationer til støtte til den gode sag.
Alle donationer går ubeskåret til Julehjælp til enlige forsørgere på overførselsindkomst med hjemmeboende børn.

Dagens holdkaptajn, Jeannette Elmhoff indehaver af Next Step udtaler: Jeg er meget stolt over holdet der er samlet her i dag.
Jeg er meget begejstret for den flotte opbakning vi har fået, og selvom mange virksomheder har doneret blev vi godt modtaget overalt.
Det er også positivt at alle paneldeltagere har tilkendegivet at de også i 2017 er en del af Julehjælpen.

Der var en flot opbakning til gruppen, der foruden dagens holdkaptajn Jeannette Elmhoff bestod af:

  • Ole Hækkerup, tidl. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet
  • Peter Nielsen, Concare CRM
  • Helle Høgsbjerg Bang, Arbejdernes Landsbank, Ringsted
  • Kenneth Balthervin, Murerfirmaet Balthervin
  • Lone Østergaard, Min Krop på Job
  • Helle Lundsgaard, Drømmefabrikken
  • Martin Falk Rømer, Ladefoged Advokatfirma
  • Pia Mathiasen, DCC Energi

Det lykkedes det lokale panel at sætte ny rekord idet der blev indsamlet knap 120.000 kr., som sikrer 80 familier Julehjælp.

På landsplan blev der på den ene time indsamlet 8,3 millioner kr., hvilket betyder, at hele 5.535 familier modtager Julehjælp.

/Pressemeddelelse Den Kreative Matrikel