Hvem var Julius, og hvem var amerikaneren? Få historien på en guidet tur med Ringsted Museum og Arkiv den 11. november kl. 14-15.
Julius var Ringsteds store bygmester og opførte mange af de imponerende bygninger, der ligger i Ringsted. Flere af bygningerne er opført i samarbejde med Alfred Mortensen, som var amerikanerens rette navn.
På turen kigger vi på bygningerne og hører mere om de to og deres samarbejde. Vi kommer bla. forbi Børsen på Søgade.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk
Mødested: Tingstenene på Torvet, Ringsted.