Tirsdag den 19. november, kl. 9-20, er der valg til menighedsrådet i Ringsted Sogn. Det foregår i Sognegården, Klostervænget 2A.
Christian Pedersen stiller op for Samarbejdslisten, som ønsker et menighedsråd, der bygger på samarbejde og åbenhed – fundamentale værdier for kirkens rolle i lokalsamfundet.
”Jeg stiller op, fordi jeg mener, der er behov for en ny retning for sognets kirker. Vi skal væk fra topstyring, og vores frivillige skal have ordentlige vilkår at arbejde under. Jeg mener, vores kirker kan spille en endnu større rolle i at samle mennesker og skabe fællesskab,” siger Christian Pedersen.
”Jeg ønsker at bidrage til et menighedsråd, der lytter og handler. Vi skal være et fællesskab, hvor dialogen har plads til at blomstre, og hvor vi sammen kan tage ansvar for sognets udvikling.”
Samarbejdslisten vil arbejde for at gøre menighedsrådet til mere end en administrativ instans. Visionen er en kirke, der er åben og nærværende – et sted, hvor alle føler sig velkomne, uanset baggrund.
Sæt kryds ved Samarbejdslisten tirsdag den 19. november.