I mødes i Kværkeby Kirke fredag d. 7. februar kl. 14.00 til en kort gudstjeneste med gode ord og salmer i Kirken, derefter går I sammen ud på kirkegården og hjælpes ad med at ordne, pynte og være én stund.
I går i små grupper, graver og menighedsråd hjælper til, og præsten går med rundt, så der er mulighed for at få en lille snak og mindes, måske aftale en samtale? Det er for alle, også din familie og venner, uanset det er længe siden eller lige nu, du har mistet.
Der købes ekstra af blomster og lys til dagen, og har du brug for at blive hentet hjemme og kørt tilbage, kan de også klare det, hvis du ringer til Lis 41 15 37 08 eller Anne-Marie på 57 52 52 35- senest dagen før.