Middelalderarkæolog Martin Pavón fortæller historien om Nordens ældste teglstenskirke. En fortælling der begynder med en kongsgård og en ældre nedreven kirke fra 1000-tallet. Om mordet på Knud Lavard i Haraldsted i 1131, stiftelsen af et benediktinerkloster og bygningen af Sct. Bendts Kirke. På en overdådig kirkefest i 1170 skrinlagde Kong Valdemar den Store sin far på alteret som helgen, og kronede sin 7-årige søn Knud, som medkonge – i Danmarks første kongekroning.
Hør også fortællingen om kirkens bygningshistorie som klosterkirke og gravkirke for kongemagten og om de spektakulære kalkmalerier og deres betydning som politisk propaganda. Det sker 18. oktober 2021.
Tilmelding nødvendigt
Mødested: Den runde P-plads foran kirken