Kunstnere inviteres til kunstdage i pinsen
Igen i år er der Midt- og Vestsjællandske Kunstdage i Ringsted og fem andre kommuner. Kunstnere, der gerne vil være med, kan nu tilmelde sig.
Midt- og Vestsjællandske Kunstdage gennemføres igen i 2017 i et samarbejde mellem Ringsted, Sorø, Kalundborg, Holbæk, Lejre og Slagelse kommuner. Interesserede kunstnere opfordres derfor til at tilmelde sig nu.
Midt- og Vestsjællandske Kunstdage afholdes lørdag den 3. juni, søndag den 4. juni og mandag den 5. juni 2017. Deltagere er gallerier, kunstnere og kunstværksteder.
Prisen for at deltage er igen i år 800 kroner pr. kunstner/atelier eller galleri/kunstværksted. Deltagere fra 2016 har første prioritet til at deltage i 2017. Øvrige pladser tilbydes til nye deltagere efter først-til-mølle-princippet.
Midt- og Vestsjællandske Kunstdage udgiver en folder og en plakat. Alle deltagere præsenteres i folderen med 1 stk. foto af kunstværk eller udstillingssted, udstillingsadresse, en kort beskrivende tekst.
I 2015 fik kunstdagene egen hjemmeside, www.kunstipinsen.dk, der fra april og frem mod arrangementet opdateres løbende med årets deltagere, kort og diverse pressestof. Siden opdateres, når dette års tilmeldinger er kommet ind.
Vil du gerne tilmelde dig som kunstner, atelier, galleri eller kunstværksted, kan du kontakte Marianne Olesen på telefon 57 62 62 42 eller maro@ringsted.dk. Sidste frist for tilmelding er mandag den 20. februar 2017.
/Pressemeddelelse Ringsted Kommune