Klokken 10 på lørdag står Line Solsikke klar til at tage imod gæsterne til 3 dage med Line Solsikkes Læringsdag og Legeland i Ringsted Kongrescenter.
De gæster, der kigger forbi lørdag den 11. februar får en ekstra fed oplevelse. I foyeren kan man opleve billedkunstner Jonas Palm med Solkongen Nabos Bazar og hans fantastiske kunstkabinet. Stemningen og rammen om oplevelsen vil imitere et klassisk raritetskabinet, og i kabinettet vil man kunne se Jonas Palms unikke udstilling, som han kalderMystiske portaler i baghaven.
Uden for kunstkabinettet er der mulighed for at blive klogere på samtidskunstneren Jonas Palms fabulerende værker og samtidig få en snak med ham om både den konkrete udstilling og kunst i al almindelighed.
Udstillingen er støttet af Ringsted Kunstråd.
Jonas Palm er uddannet billedkunstner fra Jyske Kunstakademi (2009) og har blandt andet udstillet i Århus Kunsthal, Ikast Kunstpakhus, C4 Projects i København, Kongegaarden i Korsør og Galleri CC i Malmø. I Ringsted Galleriet opførte Jonas en performance i 2021.