Bliv klædt godt på til det uforudsigelige liv som forældre til en baby med et grundigt førstehjælpskursus som gennemgår den vigtigste førstehjælp til spæd- og småbørn.
Det kan være svært og overvældende at være forældre til en baby. Hvad nu hvis barnet får noget galt i halsen? Hvis det falder ned eller pludselig får høj feber? Med et førstehjælpskursus i baggagen kan du føle dig mere tryg, fordi du ved, hvad du skal gøre, hvis uheldet skulle være ude.
På kurset lærer du de basale førstehjælpsteknikker til babyer og småbørn. Instruktøren kommer fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og lærer dig blandt andet, hvordan du skal håndtere et bevidstløst barn, hvordan du giver hjertemassage til en baby, og hvad du skal stille op, hvis baby har fået mad eller legetøj galt i halsen – eller hvis der pludselig opstår feberkramper.
Undervisningen foregår på Ringsted Bibliotek, og babyer er naturligvis velkomne til at være med på dagen. Der er plads til barnevogne i nærheden af kursuslokalet, så baby kan sove i rolige omgivelser – og er baby vågen, er der plads til at de kan være med. Kurset er også for gravide og deres partner.
Kurset finder sted onsdag den 26. april 2023 fra 9.30 til 11.30, og det koster 75 kroner at deltage. Du tilmelder dig online på Ringsted Biblioteks hjemmeside, og der er et begrænset antal pladser på kurset.