Artiklen er sponseret

Lejelovens krav

Helt overordnet finder du de regler, som regulerer forholdet mellem lejer og udlejer i lejeloven. Lovens hensigt er at beskytte lejere i beboelseslejemål i private udlejningsejendomme. Beboere i almene boliger er ikke omfattet af lejeloven, men derimod af almenlejeloven. Det kræves af både lejer og udlejer, at de overholder de regler, som lejeloven angiver.

I forhold til udarbejdelse og fremsendelse af forbrugsregnskaber fra udlejer til lejer findes reglerne herom i lejeloven. Det betyder bl.a., at lejeloven angiver, hvornår varmeregnskabet skal sendes.

Et forbrugsregnskab indeholder en nøjagtig opgørelse over, hvor meget el, vand og varme du har forbrugt. Nogle kalder det derfor også for en forbrugsopgørelse. Med udgangspunkt i dit forbrug udarbejdes et forbrugsregnskab. Ud fra dette regnskab vil det fremgå, hvorvidt du har betalt for meget eller for lidt i din løbende acontobetaling. Det kan betyde, at du enten skal efterbetale et beløb, eller at du skal have penge tilbage. Dette foregår enten via en efterregning eller modregning i førstkommende måneds husleje.

Dine rettigheder som lejer

Som lejer har du krav på at kende fristen for fremsendelse af forbrugsregnskaber fra udlejer. Du har også krav på at få grundig information om dit forbrug og din mulighed for at klage, hvis du er uenig i regnskabet.

Der er i lejeloven oplistet en række krav til udarbejdelse af forbrugsskaber, så lejere er sikre på at få de nødvendige oplysninger om deres forbrug inden for en bestemt tidsfrist.

Frist for udlejers fremsendelse af forbrugsregnskaber

En udlejer skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning fremsende forbrugsregnskab til sine lejere. Der gælder dog den særlige regel, at hvis et kollektivt forsyningsanlæg forsyner en udlejningsejendom med el, vand eller varme, er fristen for fremsendelsen en anden. Det betyder, at lejer skal fremsende regnskaberne senest 3 måneder efter, at forsyningsanlægget har fremsendt afregningen til pågældende

Sådan skal forbrugsregnskabet udarbejdes

For at sikre dine rettigheder som lejer har lejeloven opstillet nogle helt specifikke krav til, hvad et forbrugsregnskab skal indeholde. Det giver dig en garanti for, at du får de rette oplysninger om netop din andel af forbruget. Det giver dig også mulighed for at reagere, hvis du ikke er enig i det fremsendte regnskab.

Der gælder Ifølge lejeloven disse krav til indholdet af et forbrugsregnskab:

  • Forbrugsregnskabet skal først og fremmest være skriftligt.
  • Din andel af de forbrugsudgifterne i udlejningsejendommen skal fremgå af regnskabet.
  • Du skal oplyses om din klageret, hvis du er uenig i forbrugsregnskabet. Du har 6 uger fra modtagelse af regnskabet til at gøre indsigelser.
  • Du skal orienteres om, hvornår din udlejer har modtaget forbrugsregnskabet.
Et forbrugsregnskab indeholder en nøjagtig opgørelse over, hvor meget el, vand og varme du har forbrugt. PR-foto

Sider2022