”Den Levende By”, som SchoolsOnTheRun og Dansk Firmaidrætsforbund står bag, bevægede Ringsted bymidte, da 1.700 unge spillede med i høj solskin
På cykel, i løb, rask trav eller i hyggetempo. Ringsted midte med plænen ved Torvet som udgangspunkt bevægede sig i dag, da der blev spillet det digitale spil ”Den Levende By”. I alt 1.700 elever fra gymnasier, folke- og erhvervsskoler løste opgaver og modtog point for deres svar og engagement i opgaveløsningen.
Det var muligt at opnå point ved omtrent 60 forskellige opgaver. Hos ZBC Ringsted handlede det i ”ZBC Top Gear” om teknik, it og racerbiler, mens der hos ”ZBC Sweet n’ Fun” blandt andet blev pyntet kager. Ved Torvet havde Møller & Co lavet en udfordrende forhindringsbane af kloakrør, på plejehjemmet Solbakken var der kørestolsrace, og Dagrofa inviterede indenfor for at give deltagerne mulighed for at lege med maden.
De mange lokale opgavestillere havde dermed mulighed for at møde de unge på en sjov og uformel måde, og med solen i nakken hele dagen, så blev det en lærerig og underholdende dag.
Se interview med nogle af deltagerne her: