Poliovaccine gives til et barn gennem munden..

Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub deltager i indsatsen for at udrydde polio, også kaldet børnelammelse.  Det foregår gennem løbende indsamling af midler til Rotarys verdensomspændende fond sammen med de øvrige Rotaryklubber over hele verden.

For nylig var det World Polio dag, den 24. oktober, der blev markeret af verdenssundhedsorganisationen WHO sammen med Rotary. I  Rotarys distrikt for for Vest- og Sydsjælland, som Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub er en del af, valgte man at donere 315.000 kr. til bekæmpelsen af polio på verdensplan.

Polio er en virusinfektion, som angriber nervecellerne i centralnervesystemet. Herved opstår sygdommen ”paralytisk polio”, hvor der i løbet af ganske få dage udvikles blivende lammelse af et større eller mindre antal muskler. Sygdommen angriber primært mindre børn – og den kan ikke helbredes – kun forebygges.

Post-polio syndrom er en gruppe af symptomer, der støder til mange år efter, at man er kommet sig over den akutte polio. Post-polio er primært kendetegnet ved, at muskelsvækkelser vender tilbage.

Sammen med andre Rotary-klubber over hele verden fastholder vi vores mangeårige fokus på fuldstændigt at udrydde polio, siger præsident for Ringsted Sct. Bendts Rotary, Christian Sig Jensen.

Risiko
– Det er mange år siden vi i Danmark stoppede med at vaccinere mod polio, men da vi alle rejser mere, og vi modtager migranter og flygtninge fra udlandet, kan der være risiko for, at danske børn kan blive smittet med denne invaliderende sygdom. Derfor fastholder vi fokus på fuldstændigt at udrydde polio, siger præsident for Ringsted Sct. Bendts Rotary, Christian Sig Jensen.

I 1985 var der mere end 350.000 polio-tilfælde i 125 lande. Dette år indledte Rotary sin globale indsats for at komme sygdommen helt til livs. Siden 1985 er der vaccineret 2,5 milliarder børn i hele verden. I 2016 blev der konstateret 27 tilfælde i Pakistan og Afghanistan samt tre tilfælde i Nigeria. En kæmpe indsats gennem 32 år fortsætter.

– Jo tættere vi er på målet, jo dyrere bliver det at finde og behandle de sidste tilfælde. Derfor er det enormt vigtig, at vi fastholder indsatsen helt til det sidste. Målet er, at overførsel af virus er slut i 2017, hvorefter hele verden i 2019 kan erklæres for poliofri. Budgettet for total afslutning på projektet justeres løbende, siger Christian Sig Jensen.

Rotary er et lokalt og internationalt netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence.

Rotary er for folk i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer. Den lokale Rotary-klub er del en verdensomspændende organisation på 1,2 mio. medlemmer, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau. Herudover er Rotary en international humanitær organisation. I Danmark er der 10.500 medlemmer.

Se Rotarys folder om bekæmpelse af Polio her.

 

 

/Pressemeddelelse Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub