Fysikken, center for fysioterapi og fitness, afholder marathon bikecup for både medlemmer og gæster. Marathonet består af tre træningsdage på spinningcyklen fordelt over månederne januar, februar og marts. Fysikken byder på lidt sødt og sundt på alle turene, og det hele afsluttes med en tre retters menu hos Kokken og Tyren.
Lørdag den 31. januar 2015 kl. 10.00
Der køres to timers bjergkørsel med instruktioner fra Anders.
Gæster kører med for 75 kr.
Lørdag den 28. februar 2015 kl. 10.00
Der køres tre timers hård bjergkørsel med instruktioner fra Sten.
Gæster kører med for 150 kr.
Lørdag den 28. marts 2015 kl. 10.00
Der køres fire timers hård kørsel, Mallorca rundt, med instruktioner fra Erik og Rikke. Gæster kører med for 200 kr. Fysikkens spinningsinstruktører inviterer på restaurant Kokken og Tyren til en tre retters menu, som koster 298 kr. Tilmelding og betaling skal ske i fysikkens reception senest den 18. marts 2015.
Medlemmer kan deltage igennem deres medlemskab, og tilmelding sker igennem e-club. Tilmelding for gæster skal ske inden den 25. januar 2015 til alle tre træningsdage for 350 kr. pr. cykel.
Både tilmelding til de enkelte træningsdage og den samlede pakke skal ske i fysikkens reception eller på tlf. 57612465.
/Stine Amanda