I dag blev programmet for dette års Sommer i Ringsted præsenteret i Ringsted Kongrescenter – og der er som altid masser at glæde sig til for både store og små! 

Årets Sommer i Ringsted skydes i gang fredag den 4. maj – hvor Ringsted City byder foråret velkommen med blomster i gaden og gode tilbud, når de holder Forårsfredag med åbent til kl. 21 – og slutter den 9. september med Naturens Dag.

Ind imellem vil der være mere end 120 arrangementer i Ringsted.

Det fortalte Marius Byriel, direktør for Ringsted Kongrescenter, da han og udvalgte arrangørere præsenterede programmet for dette års Sommer i Ringsted – den 12. af sin slags.

Vær fx med når TV-Øst Løbet indtager Ringsted den 6. maj, når Golf for Fun bringer golfen til midtbyen den 26. maj og husk selvfølgelig også Lions Ringsteds traditionelle byfest i Klosterlunden den 1. til 3. juni.

Den 9. juni løber Ringsted Børnfestival af stablen – en festdag for børnene, hvor de har mulighed for at møde kendte ansigter som Christian fra Ramasjang Mysteriet, de bedste fra MGP og Ulla Abdullas Cocobongoband.

Men der vil også være cirkusforestillinger, opvisninger og en masse sjove aktiviteter. Et væld af lokale kræfter er med til skabe en fantastisk dag, hvor der forventes mellem 12.-15.000 besøgende.

Glæd dig desuden til børneunderholding i Klosterhaven, spændende aktiviteter i RingStedet – fx livemusik for voksne hver anden lørdag og Sjov for Børn hver søndag – Skt. Hans Aften i Lystanlægget, Sommerjazz i juli, Ringsted Festival og Ringsted Middelalderfestival i august.

Her er lidt stemningsbilleder fra Sommer i Ringsted 2017.

GemGem