Ringsted Musik- og Kulturskole er på mandag den 21. september 2015 kl. 9.00 – 16.00 vært for en MGP Workshop med 38 håbefulde sangskrivere.
De mange musikgrupper og solister får her mulighed for at arbejde med deres musik, sammen med de tre officielle MGP-coaches (Birk Nevel, Søren Mikkelsen og Szhirley) + de tre lokale musiklærere (Mikkel Balse Dørig, Martin Valdsted Hansen og Klaus Sandberg Ringsted Musik- og Kulturskole).
DR var meget begejstrede for lokaliteterne i Ringsted og samarbejdet om arrangementet har fungeret glimrende. Med et produktionshold på 15 og en masse medrejsende forældre skal der nok blive livligt på Ringsted Musik- og Kulturskole. Derfor har det også været nødvendigt at omlægge en stor del af undervisningen.