karen-rosenberg
Karen Rosenberg – Foto DR Presse

DR skyder forberedelserne til MGP 2017 i gang og inviterer lokale børn til workshop i Ringsted og Aarhus. Her får børnene gode råd om tekstskrivning, komposition og performance fra tre professionelle musikere.

Det skriver DR i pressemeddelelse og fortsætter:

For syvende år i træk sætter DR fokus på børns musikalske udvikling gennem årets officielle MGP-workshops, hvor udvalgte børn fra hele landet får professionelle råd om tekstskrivning, komposition og performance. Der bliver afholdt tre workshops, henholdsvis to i Ringsted og én i Aarhus.

I år udgøres de professionelle coaches af de to producere Birk Nevel og Søren Mikkelsen, som begge debuterede som MGP-coaches på sidste års workshops, samt sangerinden Karen Rosenberg, der er ny i MGP-sammenhæng. De tre musikere vil sammen med Lasse Hansen, Klaus Sandberg og Jacob Falck fra Ringsted Musik og Kulturskole dele deres viden og erfaring med de talentfulde MGP-aspiranter på workshoppen.

soeren-mikkelsen1
Søren Mikkelsen – Foto: Medley Studios

Musikken i centrum
Ved at inddrage lokale musikskoler, konservatorier og professionelle musikere kan samarbejdspartnerne nå deres fælles mål om at få flere børn til at spille, synge og skrive musik. Samtidig støtter arrangørerne en talentmæssig egnsudvikling og ikke mindst en udvikling i børne- og musikkulturen.

”På MGP workshoppen har vi først og fremmest mulighed for at give flere børn, end der er plads til i selve MGP-showet, en stor oplevelse. Men måske vigtigere endnu går børnene hjem fra workshoppen med konkrete, musikalske værktøjer, som de kan drage nytte af i deres videre musikalske liv – uanset om de så kommer med til det store show i Herning til marts, eller ej. Det tror vi, kommer os alle sammen til nytte, i sidste ende” siger Eskil Jefsen, redaktør på MGP 2017.

Birk Nevel
Birk Nevel – Foto Rasmus Højgaard

I år har DR modtaget 400 sange, og 54 af disse sange er inviteret med på én af årets MGP-workshops. Omkring 25 sange vil senere blive udvalgt til auditions i Aarhus og København, og her findes de 10 finalister, som skal deltage ved MGP 2017.
Eskil Jefsen udtaler: ”Det er en fornøjelse at opleve, at så mange børn har lyst til at arbejde kreativt med tekster og musik. Nu får de udvalgte børn til MGP-Workshops mulighed for at lege videre med musikken og udvikle deres talent i en festlig ramme med kyndig hjælp fra professionelle musikere,”

Hvor og hvornår
Tirsdag d. 13/9 & onsdag d. 14/9, begge dage kl. 9.00-15.30:
Ringsted Musik- og Kulturskole, Regimentet 3, 4100 Ringsted

Kontakt
Tanja Mattrup Danielsen, produktionsleder på workshoppen, 28547248, tama@dr.dk
Eskil Hougaard Jefsen, redaktør på MGP, 28547234, eshj@dr.dk
Torsten Baggesen, Daglig Leder Ringsted Musik og Kulturskole 22331020 , tba@ringsted.dk

 

lasse-hansen
Lokal coach fra Ringsted Musik & Kulturskole Lasse Hansen
klaus-sandberg
Lokal coach fra Ringsted Musik & Kulturskole Klaus Sandberg
jacob-falck
Lokal coach fra Ringsted Musik & Kulturskole Jacob Falck