Udstilling for børn om den by de bor i åbner lørdag den 23. november på Ringsted Museum og Arkiv.
Udstillingen er bygget op som et eventyr. Det er skrevet og illustreret af Rasmus Bregnhøi, som blandt andet står bag børnebøgerne Mis & Mus og har illustreret tegnefilmen om Hunden Ib. Eventyret handler om Skygningerne – små væsner, der som museerne elsker at samle på ting. Der er også fare på færde i Skygningernes by, så børnene må passe på rotterne, som lurer i kloarken.

I udstillingen kan man gå på opdagelse i det legende univers og servere pølser på torvet, grave i fortiden, blive statue for en dag, kravle gennem kloakkerne eller få arbejde hos urmageren, hvis tandhjul er lavet af bolsjer.

Udstillingen, der tidligere har været vist på Kalundborg Museum og Slagelse Museum, er udviklet sammen med lokale børnehaver og er særligt egnet til børn på 2-8 år, dog kan alle aldre få noget ud af at besøge MIG & MIN BY.

På åbningsdagen den 23. november er der er gratis adgang kl. 10-15 for voksen med et barn i hånden.
Udstillingen er derefter åben i museets almindelige åbningstid. Sidste åbningsdag i år er den 22. december.

I MIG & MIN BY kan børnene lege, at de serverer pølser fra en pølsebod. Foto: Museum Vestsjælland