Dit Ringsted mødte i dag den altid underholdende Martin Brygmann og stillede ham blandt andet nogle af vores læseres spørgsmål. En læser ønskede fx at vide, hvor Martin Brygmanns blufærdighedsgrænse går.
“Min blufærdighedsgrænse, jeg ved ikke om den er samme sted som alle andres, men den er der,” fortæller Martin Brygmann og fortsætter:
“Jeg har bare noget med, at når jeg står på en scene eller bliver filmet, så må man ofre sig for det udtryk man gerne vil have frem. Og hvis det dikterer, at man skal smide alt tøjet, så er jeg overhovedet ikke bleg for det.”
Hør også Martin Brygmann fortælle om det nye show, om sine musikalske inspirationskilder, mere om blufærdighedsgrænser og om hvordan karakteren Todd egentlig blev til.
Torsdag den 22. februar kan du desuden opleve Martin Brygmann sammen med Danmarks Underholdingsorkester i Ringsted Kongrescenter. Her vil der blive spillet numre fra Martin Brygmanns nye album Bates Delight, men der vil også masser af de gode gamle kendinge.