doreen1
Doreen Møller Holmquist i sit rette element

Kunne du godt tænke dig at lære, hvordan man slapper af og finder indre ro? Så kom til sommerkursus i mindfulness hos natur- og stressvejleder Doreen Møller Holmquist. Det sker den 8. juli, 12. august, 19. august og 26. august 2015. Alle dage kl. 19.00-20.30.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage i kurset, og både mænd og kvinder er velkomne.

Kurset vil fokusere på den enkelte og vedkommendes velbefindende. Som deltager vil man lære hvad mindfulness er igennem teori og praktiske øvelser. Der vil indgå mild yoga, åndedrætsøvelser, meditation og mange andre former for afstressende teknikker. De syv mindfulness principper gennemgås også.

drivhus

Formålet er at kursusdeltagerne lærer at inddrage naturen og årstiderne, så man kan opnå mere harmoni, glæde og nærvær. Man vil blive klogere på sig selv samtidig med at forbygge og reducere stress.

Doreen Møller Holmquist vil begynde hvert kursus gang med et oplæg, som man kan have en dialog omkring. Hun afholder kurset hjemme i egen have og drivhus. Tilmelding og flere informationer kan findes på hendes egen hjemmeside.

/Stine Amanda