Er Simon Talbot blevet for voksen og københavnsk? Det kan du finde ud af torsdag d. 11. februar 2016 kl. 19.00, hvor komikeren går på scenen i Ringsted Kongrescenter.

Er du blevet fin på den? Sådan spurgte Simon Talbots storebror, da han under et familiebesøg (i jyske Granslev!) tog junior i at læse i en bog. Og dét fik straks Talbot – der ellers så sig selv som ærkejysk – til at tænke dybere. ”Jeg udtaler stadig smørrebrød på grinagtigt jysk, men samtidig går jeg ofte på café med mine venner og taler om følelser”, forklarer Simon selv.

Simon_Talbot_Mr_Copenhagen_uden_fontSimon Talbot ser derfor indad i sit nye show hvor ”Mr. Copenhagen” handler om at være en del af mediebranchen, når man ikke selv føler, at man er det. Det handler om kontrasten mellem at besøge sin irske fars vanvittige og fællessyngende familie for at tylle øl til en måned senere at overrække priser under Elle Style Awards – i selskab med Christopher.

Derudover vil showet også se nærmere på hans rødder og udvikling, og stille spørgsmål som får man manerer af at være vokset op i en lille jysk flække, hvor alle kender alle? Hvordan er det med jydernes fordomme om københavnere? Og vice versa? Er man en rigtig mand, selvom man har blomster på altanen og ikke spytter på gulvet, når man bliver tilbudt mælk i kaffen?

Alle disse spørgsmål og det at være en del af mediebranchen vil Simon Talbot give svar på i sit nye show, der vanen tro vil være præget af hans velkendte og meget fysiske fortællestil.

Senest har Simon Talbot været vært på Zulu Awards 2014 og til januar er han aktuel med ”Simon Talbots Sketch Show” på TV2 Zulu. Derudover har hans to sidste one man-shows ”Talle alene i verden” og ”DAMP” begge været en stor succes, og nu kan du glæde dig til komikerens tredje Danmarks turné.

Billetpris for nummereret siddeplads: 230 kr. ekskl. gebyr

Køb dine billetter på www.billetnet.dk. Forsalget starter torsdag d.3. september kl. 10.00.